Mobilt bredbånd mere populært

Danskerne har taget mobilt bredbånd til sig, og det kan mærkes på det danske telemarked. Der er markant færre salg af traditionelt bredbånd via telefonnettet også kaldet ADSL (ifølge ny opgørelse fra IT- og Telestyrelsen).

De seneste tal viser faktisk, at over én million abonnementer på mobil bredbånd er solgt. De fleste er kommet til i løbet af de seneste par år. Ca. 700.000 abonnementer er mobilt bredbånd med telefoni, mens omkring 300.000 udelukkende er data.

Når det gælder kombinationen af mobilt bredbånd med telefoni har TDC godt 40 pct. af markedet mens 3-mobil har lidt under 30 pct. og Sonofon ca. 20 pct.

TDC er også størst når det gælder traditionelle internetforbindelser.